
INSIGHTS DISCOVERY®
PERSONPROFILER OG WORKSHOPS
Forstå dig selv og dine kollegaer og omsæt indsigt til bedre samarbejde
Insights er et engagerende og effektivt værktøj, der giver jer konkrete greb til at styrke samarbejde og kommunikation.
Sammen med en workshop giver profilerne jer indsigt i jer selv og hinanden – og gør det muligt at arbejde konkret med adfærd i hverdagen. Det styrker jeres samarbejde og gør det lettere at skabe stærke og effektive relationer.
I får både individuelle rapporter og et teamhjul. Vi mødes til en eller flere workshops, hvor I gennem praktiske øvelser og dialog træner brugen af Insights, så I får bragt det effektivt i spil i jeres daglige samarbejde.
Workshoppen faciliteres af Lena Munk, som har mere end 20 års erfaring med Insights og teamudvikling – først som leder og siden 2013 som certificeret Insights Discovery®-konsulent.

Kunderne siger
Tak til Lena for en super dag og en sjov måde at arbejde med Insights på.
Det var en forrygende dag.
Malene Mølgaard
Ørsted
Tak for en inspirerende Insights Discovery® workshop. Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger fra medarbejderne.
Du var god til at facilitere processen, og leverede en god blanding af lærerigt indhold, gensidig anerkendelse af hinanden og hyggeligt samvær.
Anne Simonsen
ST Group
Lena udviklede et Insights forløb, der bl.a. har bidraget til teamets samhørighedsfølelse, hvilket er ekstra vigtigt, fordi vi arbejder geografisk på afstand af hinanden.
Anne Hvidtved Lawaetz
Radiometer










Lena Munk er stifter og ejer af Lena Munk Consult:
"Med Insights personprofiler I får konkrete værktøjer og et fælles sprog I kan bruge til at styrke jeres samarbejde.
Profilerne er et afsæt for nysgerrighed og dialog om, hvordan I hver især foretrækker fx at kommunikere, træffe beslutninger og løse opgaver, hvad der motiverer jer – og ikke mindst hvad der sker, når jeres forskellige præferencer mødes.
Derfor er det vigtigt for mig at skabe en tryg ramme, hvor I kan være åbne og undersøgende på både jer selv og hinanden. Når vi kan tale om forskelle uden at gøre dem til fejl - og samtidig godt må grine af os selv og hinandens genkendelige mønstre – bliver det lettere at lære og omsætte indsigterne til hverdagen.
Jeg faciliterer workshops for både ledergrupper, projektteams og specialistteams og arbejder med både større og mindre virksomheder – både i det private og det offentlige.
Min tilgang er praksisnær, engagerende og dialogbaseret, og vi arbejder aktivt med jeres profiler, jeres relationer og konkrete situationer fra hverdagen. Jeg arbejder ikke med standardworkshops, men tilrettelægger workshoppen med udgangspunkt i jer, jeres profiler og det, I konkret har brug for at blive bedre til sammen.
Fagligt bygger jeg bl.a. på en uddannelse som proceskonsulent fra Copenhagen Coaching Center, en cand.comm. og en master i organisationspsykologi fra Roskilde Universitet.
Insights Discovery® har været en del af mit arbejde i mere end 20 år – først som leder og siden 2013 som certificeret Insights Discovery®-konsulent.
Ring til Lena på telefon 60 82 08 62 for en uforpligtende snak om, hvordan I får mest værdi ud af Insights Discovery®
Sådan er processen, når vi sammen skaber et stærkere team med Insights
Du får et uforpligtende tilbud på workshop med personprofiler
Jeg udarbejder et tilbud og forslag til program for en underholdende og engagerende workshop. Vælger I at gå videre med processen, holder vi et møde for afklaring af ønsker og behov, så I får netop det program, der møder jeres ønsker og behov.
Alle teammedlemmer udfylder et elektronisk spørgeskema
I får tilsendt et link til et elektronisk spørgeskema, der tager ca. 20 min. at udfylde. Den enkeltes profil og den ca. 20 sider lange individuelle rapport er baseret på profiltagerens egne svar. I kan modtage profil og rapport som PDF og/eller i elektronosk form lige til at klikke rundt i.
Insights Discovery® workshop for teams og ledergrupper
Som akkrediteret Insights Discovery-konsulent siden 2013 faciliterer jeg workshops, hvor jeg tilpasser indholdet jeres behov og kan blandt andet sætte fokus på kommunikation, hvordan I træffer beslutninger, roller, samarbejde under pres, forandringer eller samarbejde på tværs. Det afgørende er ikke alene at forstå de fire farveenergier, men at bruge Insights aktivt og omsætte indsigterne til konkrete aftaler og handlinger i hverdagen. Målet er, at I kan bruge Insights aktivt i jeres samarbejde og omsætte indsigterne til konkrete aftaler og handlinger i hverdagen.
Workshoppen veksler mellem introduktion til Insights Discovery®, praktiske øvelser og dialoger, hvor I bruger jeres profiler og teamhjul til at blive klogere på jer selv og hinanden. Undervejs undersøger vi sammen, hvordan jeres forskellige præferencer kommer til udtryk i samarbejdet, og hvad I kan gøre for at lykkes bedre sammen.
I har mulighed for at gennemføre en interaktiv e-learning på ca. 30 minutter inden workshoppen. Det giver jer en fælles introduktion til modellen, så vi kan bruge mindre tid på teori og mere tid på jeres konkrete samarbejde – og på at afprøve, hvordan I kan bruge Insights i de situationer, der er vigtige for jer.

En workshop varer typisk en halv til en hel dag. I kan vælge en enkelt workshop eller et forløb. Workshoppen gennemføres på dansk eller engelsk, og jeres Insights Discovery-profiler og teamhjul leveres på det ønskede sprog.
Jeg tilbyder også Insights Discovery® workshops til større grupper. Her faciliterer jeg sammen med en eller flere af mine erfarne, certificerede Insights Discovery-kolleger.
Læs om de forskellige løsninger længere nede.
Fortrolige 1:1 tilbagemeldinger på personprofilen øger udbyttet
Jeg tilbyder at supplere de individuelle Insights profiler med individuelle samtaler.
En individuel 1:1 tilbagemelding giver mulighed for at gå mere grundigt og nuanceret ind i den personlige rapport. Den enkelte kan stille spørgsmål, afprøve rapportens beskrivelser og koble profilen til konkrete relationer, opgaver eller situationer.
Hvad koster en Insights Discovery® workshop og profiler?
Mine Insights Discovery® workshops er altid tilpasset jeres behov og ønsker. En workshop kan vare fra få timer til en hel dag.
Her er tre priseksempler (ekskl. moms):
-
3–4 timers workshop inkl. 8 profiler: 28.000 kr.
-
5 timers workshop inkl. 16 profiler: 38.000 kr.
-
Heldagsworkshop inkl. 12 profiler: 42.000 kr.
De tre priseksempler inkluderer individuelle Insights Discovery® profiler, teamhjul, forberedelse og facilitering af en erfaren certificeret Insights konsulent.
Er I et andet antal deltagere end i eksemplerne? Jeg tilpasser tilbuddet til teamets størrelse. Profiler koster typisk mellem 900 og 1.400 kr. pr. person ekskl. moms, afhængigt af antal profiler. Profilprisen er allerede inkluderet i de tre eksempler ovenfor.
Har I allerede Insights Discovery®-profiler, tager vi udgangspunkt i dem, og I betaler kun for min konsulentydelse. Den starter ved 12.000 kr. ekskl. moms og afhænger af antal timer.
Kontakt mig for et konkret tilbud tilpasset jeres team.
Ring 60 82 08 62 eller udfyld kontaktformularen, hvis du vil vide mere.
Udfyld kontaktformularen og du bliver kontaktet.
Insights Discovery er en enkel personprofil med fire farver
Modellen er meget enkel at arbejde med og består af fire farver, der hver repræsenterer forskellige præferencer og adfærd. En af styrkerne ved Insights Discovery® er, at vi som individer ikke bliver placeret i en ”kasse”, da vi alle har adgang til de fire farveenergier Insights opererer med. Vi har bare lettere adgang til nogle farveenergier end andre. Det er kombinationen af de fire energier, der skaber vores unikke personlighed.
Blå – Den analytiske
Tænker logisk, grundig og fokuseret på fakta. Trives med struktur og vil gerne have tid til at træffe velovervejede beslutninger.
Grøn – Den støttende
Rolig, lyttende og loyal. Værdsætter harmoni, tryghed og gode relationer, og tager sig tid til at forstå andres behov.
Gul – Den entusiastiske
Udadvendt, energisk og inspirerende. Motiveres af fællesskab, spontanitet og nye muligheder – og spreder god stemning omkring sig.
Rød – Den målrettede
Direkte, handlekraftig og resultatorienteret. Elsker tempo, tager styring og går lige til sagen uden at spilde tid.


Vi har haft en spændende workshop med fokus på Insights-profiler. Workshoppen gav os et fælles udgangspunkt for bedre at forstå hinandens styrker, forskelligheder og måder at kommunikere på.
Gennem dialog og øvelser fik vi øget indsigt i, hvordan vi som kolleger kan tilpasse vores kommunikation til forskellige profiler, så samarbejdet styrkes, og vi kan udnytte hinandens ressourcer bedst muligt.
Det var et lærerigt forløb, der både har givet os et fælles sprog og nye perspektiver på, hvordan vi kan arbejde sammen endnu mere effektivt. Vi fik samtidig en god indsigt i, hvor vigtig forståelsen for hinandens profiler er i forhold til at holde effektive møder.
Maja Høeg, Administrations- & Økonomichef, Tømrermester Troels Hansen A/S
Lad os finde den rette Insights-løsning til jer
Ethvert team har sin egen historie og sine egne mål – derfor tilpasser jeg altid tilbud og program, så det understøtter jeres behov. Ved mere end 20 deltagere på en Insights Discovery workshop kommer vi to eller flere konsulenter.
Jeg gennemfører også Insights som en virtuel workshop, hvis I fx er et team, der sidder på forskellige lokationer.
Ring eller skriv til mig for en uforpligtende samtale om jeres team, jeres behov og de muligheder, der passer bedst til jer. Ring på telefon 60 82 08 62 eller udfyld kontaktformularen ovenfor.
3-5 timers Insights workshop

Insights Discovery® med fokus på teamets samarbejde
Individuelle Insights Discovery®-profiler, introduktion til modellen og arbejde med teamets fælles teamhjul. Vi kobler profilerne til konkrete situationer i jeres hverdag og undersøger forskelle, styrker og mulige udfordringer i samarbejdet.
Typisk 4–20 deltagere
Insights heldagsworkshop

Mere tid til at arbejde med teamets aktuelle udfordringer
Individuelle Insights Discovery®-profiler og teamhjul kombineret med arbejde med jeres konkrete samarbejde. Dagen giver mere tid til øvelser, dialog og til at omsætte Insights til det, I gerne vil lykkes bedre med som team.
Typisk 4–20 deltagere
Insights udviklingsforløb

Hjælp til at bruge Insights i
jeres hverdag
Et forløb er for teams, der ønsker konsulentstøtte til at holde Insights Discovery® levende over tid. Vi følger op på den første workshop og arbejder videre med de situationer og samarbejdsmønstre, der viser sig i hverdagen. Indhold og antal workshops tilpasses jeres behov.
Opfølgning og sparring er en del af workshoppen
Efter workshoppen følger jeg op med teamets leder eller den ansvarlige. Her deler jeg relevante observationer fra dagen, og vi drøfter det, workshoppen har gjort tydeligt, samt hvad der kan være vigtigt at arbejde videre med.
Prisen inkluderer desuden en 1-times opfølgning ca. en måned senere, hvor vi følger op på erfaringerne og sparrer om, hvordan Insights kan fastholdes og bruges aktivt i det daglige samarbejde.
Hvem har gavn af Insights Discovery®?
Insights Discovery® er for ledergrupper, afdelinger, nye teams, projektteams og specialistteams og hele virksomheder, der ønsker at styrke samarbejdet, kommunikationen og den fælles opgaveløsning – uanset branche, baggrund eller funktion.
Jeg bruger værktøjet i både offentlige og private virksomheder, blandt ledere og medarbejdere på alle niveauer.
Værktøjet henvender sig til jer, der vil arbejde mere bevidst med jeres forskelligheder og omsætte dem til fælles styrker i hverdagen. Det kan være et team, der ønsker et frisk blik på samarbejdet, eller flere teams, der har brug for at styrke samarbejdet på tværs. Insights kan også være et værdifuldt redskab, når I står midt i en forandring, skal onboarde nye kolleger eller har fået en ny leder.
Gruppens udbytte af Insights Discovery®
-
Et trygt og fælles sprog at tale om samarbejde og udvikling
-
Forbedret kommunikation og samarbejde
-
Øget selvindsigt og forståelse for andre
-
Konkrete værktøjer til at omsætte indsigt til adfærd i hverdagen
-
Input til handleplaner med henblik på fortsat forbedring af teamsamarbejdet.
Sådan fik Nykredit Insights Discovery® i spil i hverdagen
I Nykredit gennemførte jeg et forløb med tre workshops og individuelle tilbagemeldinger.
Efter forløbet brugte medarbejderne Insights aktivt:
-
De fik et fælles sprog og større forståelse for hinandens forskelligheder
-
De blev bedre til at sparre med kolleger, der tænker og arbejder anderledes
-
De brugte Insights på deres månedlige møder og i konkrete opgaver
Det betød, at samarbejdet blev mere effektivt, og at opgaveløsningen på tværs af teams blev styrket.
Forstå og tilpas din kommunikation med Insights farver – se videoen
Vil du styrke dine relationer og forbedre samarbejdet ved at tilpasse din kommunikation til forskellige persontyper? I denne video får du indsigt i, hvordan du bruger Insights Discovery’s fire farveenergier – rød, gul, grøn og blå – til at skabe stærkere dialoger og mere effektive teams. Se, hvordan jeg samtaler med fire personer, der hver repræsenterer en dominerende farveenergi, og lær hvordan du kan kommunikere målrettet ved at forstå de forskellige personlighedstypers behov og præferencer.
Spørgsmål og svar om Insights Discovery®
Andre muligheder med Insights Discovery®
Individuel udvikling med Insights Discovery®
Insights bruges ofte til at udvikle samarbejdet i et team, men kan også bruges individuelt. I et 1:1-forløb arbejder vi mere grundigt med din personlige profil, dine præferencer og den betydning, de har for din rolle, dine relationer og din udvikling.
Læs om individuel udvikling med Insights Discovery®
Insights Discovery® Full Circle 360 graders profil
Insights Discovery® Full Circle er en udvidelse af din personlige Insights-profil. Den kombinerer din egen vurdering med feedback fra fx medarbejdere, kolleger eller leder og giver et nuanceret billede af, hvordan andre oplever din adfærd og dit bidrag til samarbejdet.
Profilen følges af en individuel 1:1-tilbagemelding, hvor vi undersøger forskelle og ligheder mellem din egen og andres oplevelse og omsætter dem til relevante udviklingspunkter.
Læs om Insights Discovery® Full Circle
Virtuel Insights Discovery® workshop
En Insights Discovery®-workshop kan også gennemføres virtuelt. Det giver mulighed for at arbejde med profiler, kommunikation og samarbejde, selv om deltagerne arbejder fra forskellige steder.
Læs om virtuel Insights Discovery® workshop
Insights Discovery® og psykologisk tryghed
Når teamet får et fælles og neutralt sprog for forskelle i præferencer og kommunikation, kan det blive lettere at tale åbent om samarbejdet. Insights kan derfor understøtte arbejdet med psykologisk tryghed, men kan ikke stå alene.
Hvis I ønsker et mere målrettet forløb, tilbyder jeg også workshops med særligt fokus på at styrke den psykologiske tryghed i teamet.
